Lokal ejendomsmægler
Wiborg + Partnere
Introduktion
Hvad kan vi?
Wiborg + Partnere er et 100% selvfinansierende erhvervsmæglerfirma, der uafhængigt af kapitalinteresser er stiftet af Ejendomsmægler og valuar, civiløkonom Erik Wiborg.
Wiborg + Partnere har over 30 års erfaring med det danske og internationale ejendomsmarked og påtager sig hovedsageligt vurderingsopgaver af fast ejendom. Vi arbejder uafhængigt af kreditforeninger, banker og forsikringsselskaber og er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening der samtidig gennem indestår for vores økonomiske forpligtelser for så vidt angår deponerede midler samt rådgiveransvarsforsikring.
Vi rådgiver vores kunder om fast ejendom, og alle hermed beslægtede forhold herunder:
Formidling af investeringsejendomme
Salg af alle typer erhvervsejendomme
Udlejning af erhvervslejemål
Vurdering af markedsværdi- og markedsleje
Vurdering af andelsboligforeninger
Syn- og skøn
Investeringsrådgivning og porteføljepleje
Køberrådgivning inden for erhvervsejendomme
Som led i vores arbejde har vi blandt andet vurderet større ejendomsporteføljer i forbindelse med børsnoteringer, regnskabsaflæggelse samt generationsskifte.
Kvalitet, troværdighed og diskretion er nøgleord i vort arbejde. Vores klienter er bredt sammensat af registrerede- og statsaut. revisorer, pengeinstitutter, pensionskasser, advokater, virksomhedsmæglere, børsnoterede danske- og internationale virksomheder samt en række øvrige klienter af varierende størrelse – men alle med den fællesnævner at den allerhøjeste kvalitet er påkrævet. Vores faglige niveau og etik vægter vi højt gennem vores leveregler som er en generel etisk rettesnor for vores arbejde. Ligesom vore klienter naturligt stiller store krav til os, har vi den tilsvarende holdning at vi stiller store krav til vore klienter, hvad enten det drejer sig om private virksomheder eller offentlige organisationer. Kravet er seriøsitet samt accept af samfundets lovgivning og etiske rammer.
Vi ser frem til at byde Dem velkommen som klient hos Wiborg + Partnere.
Med venlig hilsen
Erik Wiborg
