Lokal ejendomsmægler

Ejendomsmægler

Introduktion

Din personlige ejendomsmægler i Gistrup og omegn samt hele Østhimmerland

+20 års erfaring og stærkt lokalkendskab


Når du vælger Gistrupmægleren, får du +20 års erfaring, et indgående lokalkendskab og én fast ejendomsmægler gennem hele dit boligsalg.


Jeg hedder Torben Svendsen og er uddannet ejendomsmægler, MDE, køberrådgiver og indehaver af Gistrupmægleren, hvor jeg har arbejdet som selvstændig og uafhængig ejendomsmægler siden 2012.


Hos mig møder du ikke skiftende kontaktpersoner, sagsbehandlere eller praktikanter. Det er mig, der vurderer din bolig, lægger salgsstrategien, følger op på fremvisningerne og fører dig trygt gennem hele bolighandlen.


Erfaring og lokalkendskab gør en forskel

Jeg har boet i Gistrup siden år 2000 og kender byen, boligområderne og det lokale boligmarked indgående. Jeg følger udviklingen i boligpriserne og ved, hvad der rører sig i blandt andet skolen, idrætslivet, Ørnehøj Golfklub, Lundby Bakker og området omkring det nye supersygehus.


Gistrup er min hjemmebane, men jeg hjælper også mange boligsælgere i omegnsbyerne og det øvrige Østhimmerland. Uanset hvor din bolig ligger, får du en erfaren ejendomsmægler, der tager personligt ansvar for dit boligsalg.


Én fast ejendomsmægler hele vejen

Et boligsalg er en stor beslutning. Derfor lægger jeg vægt på, at du altid ved hvor langt vi er i processen.


Hos Gistrupmægleren kan du forvente:


  • En gratis og uforpligtende salgsvurdering
  • Én fast kontaktperson gennem hele boligsalget
  • En personlig salgsstrategi for din bolig
  • Løbende information og opfølgning
  • Uafhængig og professionel rådgivning
  • Et gennemskueligt salær
  • En fleksibel håndtering af din bolighandel

Som uafhængig ejendomsmægler er jeg ikke bundet af en ejendomsmæglerkæde, bank eller realkreditforening. Det giver frihed til at tilrettelægge boligsalget ud fra dig, din bolig og dine ønsker.


En aktiv del af lokalsamfundet

For mig handler det at være lokal ejendomsmægler om mere end at sælge boliger. Det handler også om at engagere sig i det område, hvor man bor og arbejder.


Gistrupmægleren er sponsor i LKB Sportsklub og har været sponsor i Ørnehøj Golfklub i 14 år. Jeg har desuden været medlem af golfklubben siden 1994 og har fulgt klubbens og lokalområdets udvikling gennem mange år.


Se den nye præsentationsvideo om Gistrup By: https://youtu.be/cmxQ5fW6xgk

Kontakt information


Bladet 15, Gistrup, Aalborg, 9260, Danmark